Forside * Nyheder

Stofa: Vi flytter hovedsædet til Aarhus

-
Stofas nye hovedsæde i Aarhus (foto: Stofa)
Stofas nye hovedsæde i Aarhus (foto: Stofa)

Tv- og bredbåndsleverandøren Stofa flytter nu hovedsædet fra Horsens til Aarhus. Det sker blandt andet for at komme tættere på de mange digitale talenter, som hvert år udklækkes fra uddannelsesmiljøet i Aarhus.

Fra marts 2017 får cirka 400 medarbejdere hos Stofa nyt arbejdssted i Aarhus.

Annonce:

Vi har i længere tid haft et ønske om at samle alle Stofas aktiviteter i et nyt hovedsæde. Det giver en række åbenlyse fordele, at alle sidder sammen og vi har nu fundet den rigtige placering, hvor der samtidig er plads til yderligere vækst, sigerdirektør i SE, Niels Duedahl.

Stofa har været under energiselskabet SE’s ejerskab siden 2013, og Niels Duedahl siger supplerende, at også flere af SE’s koncernfunktioner skal sidde i det nye hovedsæde.

Vigtige digitale kompetencer

Hos Stofa glæder adm. direktør Ole Fruekilde sig til at komme tættere på uddannelsesmiljøet i Aarhus, hvor nogle af landets bedste digitale kompetencer er tilstede:

At tiltrække især de digitale kompetencer bliver afgørende for os i de kommende år.Som tv- og bredbåndsvirksomhed får vi behov for at kunne rekruttere de bedste digitale hoveder, hvis vi skal realisere vores fremtidige strategi for virksomheden, siger han og fortsætter: – Aarhus er i rivende udvikling og det samme er vi. Med endnu flere kræfter samlet ét sted vil vi etablere en slagkraftig lokation, som kan skabe synergi på tværs af afdelinger, og som kan drive den digitale udvikling af vores produkter.

Alle medarbejdere er blevet tilbudt at flytte med til Aarhus, og Ole Fruekilde har en klar forventning om, at stort set alle siger ja tak til dette.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.