Den nye Xbox One S har ikke fuld understøttelse af 4K UHD. Den klarer ikke ‘4K pass-through’.
Microsofts nye Xbox One S er den første Xbox med understøttelse for 4K UHD, og den kan afspille de seneste UHD Blu-ray film.
Men på ét punkt er den ikke “Full UHD” endnu. Den klarer ikke ‘4K pass-through’. Det skriver magasinet What Hi-Fi.
Xbox One er født til at være en central underholdningsenhed, og har en HDMI-indgang for tilslutning af en tv-boks, så der kan komme tv-kanaler ind i konsollen også.
Men Xbox One S klarer ikke 4K UHD på HDMI-indgangen. Så det vil ikke være muligt at tilslutte TV-bokse og få 4K-signaler igennem Xbox’en, efterhånden som de bliver tilgængelige.
Herhjemme har Waoo en 4K tv-boks og Viasat er på vej med en 4K tv-boks og en UHD TV-kanal.
Microsoft bekræfter over for What Hi-Fi at Xbox One S ikke understøtter dette, men at det kan være noget der kommer på et senere tidspunkt.
Xbox One S er på markedet nu til priser fra 2.400 kroner. Se dagspris.