Forside * Featured

Ny Windows 10 bommert: De fleste webkameraer fejler

-

Image15

Den ny Windows 10 Anniversary Update virker p.t. ikke sammen med de fleste webkameraer på markedet.

Har du eksterne kameraer tilsluttet Windows-computeren, om det er webkameraer eller overvågningskameraer, så tøv en kende med at opdatere computeren til den seneste jubilæumsudgave af Windows 10.

Annonce:

Den seneste Windows 10 Anniversary Update sender nemlig millioner af videokameraer ud i kulden, og det både kameraer på USB og IP (netværk).

Det skulle egentlig være så godt. Modsat tidligere Windows-udgaver, så understøtter Windows 10 flere kameraer samtidig. Dette via en ny komponent som de kalder “Windows Camera Frame Server”.

Men i den seneste Windows 10 (Build 1607) der har Microsoft fjernet understøttelse af komprimeret video i det interne kamerasystem. Det skriver Ars Technica efter en rapport fra Brad Sams på trurott.com.

Det betyder at alle videokameraer der komprimerer video, eksempelvis med MJPEG og H.264, ikke længere virker i ny Windows 10. Det er millioner af webkameraer – hvis ikke de fleste – som er på markedet.

Det efterlader blandt andet mange Skype-brugere uden video på forbindelsen, og andre tjenester som Windows egen ansigtsgenkendelse fejler.

Microsoft siger at de arbejder på at få understøttelse for komprimeret kameravideo tilbage i Windows 10, men uden at give en tidshorisont.

Se også: Microsoft advarer om at ny Windows 10 kan få computeren til at fryse.

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.