De lækkede billeder af en PS4 Slim er kun den ene af to nye PlayStation-modeller.
Sony er ikke på vej med én men hele to nye PlayStation-modeller. Det fortæller kilder med kendskab til planerne til avisen The Wall Street Journal.
I går lækkede billeder af en ny PlayStation 4 Slim, men det er kun den ene af de to nye modeller. Denne fysisk lidt mindre version menes at være en ny udgave af standard-konsollen.
Derudover kommer der en konsol for mere hardcore PlayStation-gamere, kraftigere og med 4K som beskrevet i denne tidligere nyhed.
Med to nye konsoller håber Sony at kunne tiltrække flere med interesse i videospil til deres konsoller.
Sony har annonceret en pressekonference i New York den 7. september om PlayStation 4.
Annonce: