Forside * Nyheder

Comic Con Copenhagen til september

-

comiccon-copenhagen

Skuespillere fra HBO Nordic-serie og tv-serien Arrow gæster den nye Comic Con Copenhagen.

Til september kommer Nordens største populærkulturelle event Comic Con til København for første gang, og i den forbindelse præsenterer flere internationale gæster.

Annonce:

De to første gæster Greyston Holt og Steve Lund fra HBO Nordic-serien Bitten. Derudover gæstes eventen af Elysia Rotaru fra Arrow samt Cristina Rosato, som har lagt stemme til spilserien Assassin’s Creed og den kommende Watch Dog 2.

Comic Con Copenhagen har indgået et samarbejde med Danmarks største og ældste manga-, cosplay- og animéevent, J-Popcon, som hostes af J-Popkai. Fokus ligger på al japansk kultur – lige fra traditionel til populærkultur. Samarbejdet vil føre til en række spændende cosplay-aktiviteter og -konkurrencer.

Desuden vil spilgiganten Ubisoft vise nyheder frem som Watch Dogs 2, STEEP, Just Dance 2017 og South Park the Fractured But Whole på messen.

Guldbrikkens årlige prisuddeling finder i år også sted i løbet af Comic Con Copenhagen, hvor Danmarks bedste brætspil udnævnes.

Comic Con Copenhagen afholdes i Bella Center d. 24. og 25. september.

 

Om Comic Con Copenhagen

Comic Con Copenhagen har premiere i september 2016 sammen med GameStop i Bella Center i København, hvor man vil præsentere alt fra spil og serier til tv, film og cosplay.

Det hele startede i 2010 med spilmessen Gamex på Kistamässan i Stockholm. En messe, der stabilt har lokket ca. 30.000 besøgende til. I 2014 blev Gamex slået sammen med det verdenskendte MCM Comic Con, og i 2015 blev Comic Con lanceret i Malmø.

I år flytter messen over broen til Danmark og skifter navn til Comic Con Copenhagen.

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.