Forside * Featured

Microsoft: Ny agressiv opgradering til Windows 10

-

Windows 10 logo thumbnail stockMicrosoft har taget nye metoder i brug for at tvinge en opgradering til Windows 10 igennem.

Microsoft har tidligere skruet bissen på for at få flere over på Windows 10, men nu har de taget et nyt beskidt trick i brug. Det fortæller BBC.

Windows-producenten har ændret status på opdateringen til Windows 10, så den nu kommer via Windows Update som ‘anbefalet’ (recommended).

Annonce:

Det betyder at de Windows 7 og Windows 8.x installationer der er sat til at installere anbefalede opdateringer nu vil opgradere til Windows 10.

Det der tidligere kunne afvises bliver nu “tvunget ned i halsen” på Windows-brugerne. Vises et popup-vindue med opdateringen så er det ikke længere nok bare at lukke vinduet på X’et i hjørnet. Det vil automatisk starte installationen af Windows 10.

“Med den gratis opgradering til Windows 10, der ender d. 29. juli, vil vi hjælpe folk med at opgradere til den bedste version af Windows”, fortæller Microsoft til BBC.

Recordere.dk har set den nye mere agressive installation og vi kan bekræfte at den bare gik igang uden varsel pga. computerens sikkerhedsindstillinger om at acceptere anbefalede opdateringer. Eneste måde at stoppe den var at tage strømmen fra computeren, hvorefter opdateringen blev annulleret og installationen rullet tilbage til den gamle Windows igen.

 

Opdatering onsdag kl. 13:00

Microsoft har modtaget kritik fra mange sider og er ifølge BBC klar med en kovending.

De vil indføre et ekstra popup-vinduet der fortæller om opdateringen og giver mulighed for at afvise hvis den ikke ønskes.

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.