Forside * Featured

Lyt til musik som en musiker

-

Image1I årtier har musikere erstattet de store medhørs-højttalere på scenen med in-ears-monitors, når de spiller live.

Disse forbindes trådløst til monitor-pulten, og kan give musikeren en meget bedre lydoplevelse, fordi de også delvist isolerer mod lyden fra resten af scenen.

Den oplevelse vil Fender nu give almindelige mennesker, der ikke skal op på scenen. Deres nye øretelefoner er designet efter samme princip som de dyre in-ear-monitors, som musikere bruger, og så står der Fender på dem, hvilket sikkert vil gøre guitarglade musikfans endnu gladere.

Annonce:

 

Fender-In-Ear-Monitor-Headphones

 

Fender har til lejligheden købt firmaet Aurisonics, der allerede i forvejen havde en stor fanbase blandt folk, der godt kan lide god lyd i in-ear-øretelefoner. De har været med til at udvikle de nye øretelefoner, der blev vist frem ved NAMM-messen i januar, men som nu er kommet på markedet.

Det, der gør forskellen fra professionelle in-ear-monitors, er naturligvis prisen. Hvor man skal betale mange tusinde kroner for sidstnævnte, koster de nye in-ears fra Fender helt ned til omkring 800 kroner. Man dog også komme op på det femdobbelte, hvis man gerne vil have en topmodel.

Man skal dog kigge efter dem i musikinstrument-forretninger, snarere end hifi-butikker, så hvis man vil have et par, kan man f.eks. kigge hos Thomann.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.