Forside * Nyheder

Avis: Sony rekordkontrakt forgylder Adele

-
Adele kan grine hele vejen ned til banken. Foto: Shutterstock.com
Adele kan grine hele vejen ned til banken. Foto: Shutterstock.com

Den britiske verdensstjerne Adele kan fordoble formuen med ny rekordkontrakt hos Sony.

Adele kan sige “Hello” til Sony med en kontrakt der ifølge avisen The Sun vil forgylde verdensstjernen.

Hendes kontrakt med pladeselskabet XL er nemlig udløbet og det har givet andre pladeselskaber mulighed for at byde ind på kunstneren.

Annonce:

Ifølge avisens anonyme kilde så står Adele til at blive forgyldt af en ny kontrakt med Sony.

“Vi har sikret os Adele, der er uden tvivl den største musikstjerne i en generation”, fortæller en kilde fra Sony Music til The Sun, og fortsætter:

“Aftalen er under udarbejdelse af vores Columbia-selskab i USA, men den er £90 mio. værd og giver Sony ret til at udgive Adeles musik eksklusivt verden over.”

Pladeselskabet betaler hende altså omregnet svimlende 875 millioner danske kroner, og selvom Adele ikke ligefrem er fattig i dag så vurderes det at være en fordobling af hendes personlige formue.

Hverken Sony eller Adele har ønsket at kommentere på oplysningerne.

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.