Forside * Nyheder

Obama er ’Game of Thrones’-fan og ser premieren før os andre

-

jonsnowHBO har gjort meget ud af, at nye afsnit af ’Game of Thrones’ bliver tilgængelige på deres onlinetjenester samtidig med tv.

Samtidig har HBO besluttet, at de ikke vil sende anmelder-eksemplarer ud længere, fordi ’Game of Thrones’ allerede er den mest piratkopierede serie i verden, og der ikke er nogen grund til at udfordre skæbnen.

Annonce:

Men én person får lov at se premieren og de første par afsnit før os andre: USA’s præsident, Barack Obama.

Det viser sig nemlig, at Obama er fan af serien – eller også er der nogen i præsidentfamilien, der er – og derfor har han kontaktet seriens skabere og bagmænd, David Benioff og Dan Weiss, og bedt om at se, hvad der sker med Jon Snow (bill.) før alle andre.

”Når the commander-in-chief ringer og siger ”jeg vil gerne se episoderne før alle andre”, hvad gør man så?”, sagde Benioff i forbindelse med en premiere-event for sæson 6 i Hollywod. Det skriver Engadget.

Man kunne jo overveje bare at sige nej, men så husker man, at man taler med ham, der har koderne til USA’s atomvåben.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.