Forside * Nyheder

Bang & Olufsen Frederikshavn udvider

-
Bang & Olufsen Frederikshavn
Bang & Olufsen Frederikshavn

Bang & Olufsen i Frederikshavn bygger om til nyt butikskoncept og sælger ud af varene imens.

B&O i Frederikshavn påbegynder nu en gennemgribende ombygning til et nyt og mere visionært butikskoncept med fokus på den ultimative kundeoplevelse.

Se også: Her er det nye B&O butikskoncept

Annonce:

“Vi vil gerne være først med det nyeste og tilbyde vores kunder en helt unik oplevelse, som de ikke umiddelbart kan få andre steder”, fortæller indehaver Laust Nielsen, hvis butik rangerer i top-50 blandt de 700 B&O-butikker i verden.

Se også: B&O tager guldet i Herning

I et helt specielt experience-room vil kunderne kunne få demonstreret Bang & Olufsen produkter, blandt andet Beovision Avant 85″ i samspil med de anmelderroste Beolab 90 højttalere.

 

Nye oplevelser i alle tre butikker

Ombygningen af Bang & Olufsen-butikken kommer også til at berøre de to andre butikker, som Laust Nielsen driver under samme tag, nemlig Lyd- og Billed Specialisten og Loewe Gallery Frederikshavn.

Begge butikker vil blive renoveret og nyindrettet, og i Loewe Gallery vil der blandt andet blive indrettet en brugtafdeling med eksklusive second-hand produkter.

Der afholdes “ombygningssalg” fra 11/4 og de tre ombyggede butikker ventes klar til at åbne i midten af maj måned.

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.