Forside * Featured

Branchen i åben krig om at erklære buede TV døde

-
Samsung TV buet curved
Foto: recordere.dk

I et nyhedsbrev som Brancheforeningen BFE har udsendt, erklærer de buede TV for døde. Det har fået Samsung, som er medlem af BFE, til at udsende deres fulde støtte til buede TV.

Samsung takker alle de fabrikanter der stopper med at sælge buede TV. De fortæller i samtidigt at hvert 3. TV fra 55 tommer og opefter, som Samsung sælger her i Norden, er buet.

Annonce:

“Buede TV er mest almindeligt blandt premium-modeller, og frem for alt i de større skærmstørrelser. Ser man på volumen, vil buede TV derfor ikke kunne måle sig med de flade udgaver i de kommende år. Men de kan absolut måle sig i værdi”, siger Kasper Thomsen.

“Buede TV er hverken et salgstrick eller en designgimmick. Det er et produkt, som er kommet for at blive”,

siger Kasper Thomsen, salgschef for TV hos Samsung Danmark.

Men det står i skarp kontrast til hvad BFE har meldt ud i deres nyhedsbrev “Digimail”.

“Det buede tv-marked er slut!”

lyder det således kategorisk fra Kenn Jensen, der er administrerende direktør for Strong Scandinavia som distribuerer tv fra TCL og Thomsen i Norden, og han får støtte fra Panasonic.

“Vi har også valgt at gå ud af det, fordi der er en meget lille efterspørgsel. Der er ikke været interesse – det er en gimmick, der ikke har givet forbrugerne noget”, mener Key Account Manager for Panasonic Tore Nielsen.

 

Samsung buet curved 4K UHD TV

 

LG: Det er et nicheprodukt

“Vi har aldrig kørt hårdt på, og vi har aldrig troet på, at det ville blive en stor sag – men vi troede den blev større”, siger produktspecialist Erik Åhsgren fra LG Nordic.

Og LG har derfor taget konsekvensen i det nordiske sortiment: Sidste år havde LG fire bøjede modeller – to i OLED og to i LCD – i år er det kun én model i OLED skriver BFE i deres nyhedsbrev.

De samme meldinger kommer fra leverandøren Grundig, der heller ikke tror på buede TV mere.

 

Er det sidste vers for buede TV?

At brancheforeningen i dag går ud og erklærer buede TV for dødt er et stærkt signal, især når et af brancheforeningens største medlemmer (Samsung) er uenig.

Men en ting er sikkert, det skal blive spændende at følge med i hvad de forskellige fabrikanter tager med på IFA i Berlin i september, og se om der kommer flere hårde udmeldinger fra branchen.

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.