Hvis du ikke kan få nok af arkæologen, der også er en actionhelt, så kan du godt begynde at glæde dig.
Disney har nemlig nu bekræftet, at Steven Spielberg og Harrison Ford begge har skrevet kontrakt på en femte Indiana Jones-film, der skal udkomme i 2019. Helt præcis d. 19. juli.
Producerparret Kathleen Kennedy og Frank Marshall er også tilbage, mens George Lucas, der stod bag historierne på de fire andre film, ikke er nævnt i pressemeddelelsen.
Shia LeBeouf, der i den sidste film blev præsenteret som en mulig arvtager og Indiana Jones’ søn, er heller ikke nævnt.
På det tidspunkt vil Harrison Ford lige være fyldt 77 år. Og diskussionen går allerede på både sociale og traditionelle medier, om han simpelthen er for gammel. Hvad siger du? Giv lyd i kommentarsporet