Forside * Featured

Test: Samsung Gear S2 Smartwatch

-
Vi fandt hurtigt vores favorit urskive (foto: recordere.dk)
Vi fandt hurtigt vores favorit urskive (foto: recordere.dk)

Samsung Gear S2 Smartwatch er Samsungs første smarte ur der er rundt, og oven i baseret på Samsungs eget Tizen operativsystem. Vi har testet hvad vi syntes om uret.

Uret vi modtog til test var den billigere model Gear S2, og lad mig starte med at slå fast, at skulle jeg selv købe uret, så ville jeg ofre lidt ekstra og købe Gear S2 Classic modellen som kommer med læderrem, og ikke den kedelige plastik-rem som den testede model havde.

Annonce:

 

Samsung Gear S2 kommer i en flot rund kasse (foto: recordere.dk)
Samsung Gear S2 kommer i en flot rund kasse (foto: recordere.dk)

 

Udpakning og installation

Uret kommer i en flot rund kasse, der udover uret indeholder en lille ladedock og en USB lader. Der er to sæt remme med til store og små armled.

Skærmen er 1.2 tommer Full Circular sAMOLED med en opløsning på 360×360 pixel med 302ppi. og på siden er der en hjem og tilbage knap i højre side. På toppen af uret sidder urkransen, der er en genial navigator. Men det kommer jeg tilbage til.

Uret vejer ikke mere end 47 gram, så selvom det i sin udtryksform ser tykt ud, så føles det ikke tungt at have på armen.

Jeg må indrømme at jeg godt kan misunde den runde skærm som flere og flere Smartwatches har i forhold tilmit Apple Watch. Det runde giver et meget mere elegant design

Installationen af uret gøres ved at man på sin Android telefon installerer en app fra Samsung der hedder Samsung Gear. Her er første udfordring. Det er ikke alle Android telefoner der kan bruge Samsung Gear S2 uret, så inden man farer ud og køber uret, skal man lige undersøge om uret er kompatibelt med ens telefon.

Vi valgte at teste Samsung Gear S2 med en Huawei Mate 8, og efter vi havde opladet uret i den medfølgende trådløse lader, så var vi klar til at gå i gang.

 

Samsungs interface fungerer godt med urkransen (foto: recordere.dk)
Samsungs interface fungerer godt med urkransen (foto: recordere.dk)

 

Rigtigt god skærm

Skærmen er som sagt en sAMOLED, og da uret har en indbygget lys-sensor, så står den altid flot uanset hvor meget lys der er i lokalet eller udenfor.

Skærmen er med Gorilla Glas 3, som skulle beskytte mod ridser og gøre at glasset ikke smadrer hvis du kommer til at slå det imod f.eks. en dør du går igennem.

Skærmen står knivskarpt, og med OLED teknologi så er sort så sort som det kan blive, og samtidigt står kontrasterne ekstremt skarpe.

Samsung’s skærme skuffer sjældent, og det gør denne her heller ikke ikke.

 

 

Smart navigation via urkransen

Kigger man på hvordan man bruger uret, så er jeg helt vild med måden samsung bruger urkransen til at navigere mellem apps og notifikationer. Drejer du kransen mod uret kommer du til dit notifikationscenter, og drejer du med uret så kommer du til de widgets du ønsker at bruge.

Jeg er vild med deres kalender og vejrvisning og notifikations-center. Og ligesom på Apple Watch kan du på din smartphone ændre rækkefølgen på de apps som du bruger tit.

På navigation af apps er Samsung Gear S2 foran sine konkurrenter, især fordi du let kan komme til de apps du bruger. Der virker Apple Watchs digitale krone-løsning tungere.

 

Samsungs butik bugner af urskiver (foto: recordere.dk)
Samsungs butik bugner af urskiver (foto: recordere.dk)

 

Masser af lækre urskiver men jeg savner apps

Sammen med uret kommer der en masse lækre gratis urskiver, og kigger man i Samsungs Gear butik er udvalget så enormt at man som Apple Watch ejer sidder med tårer i øjnene over de mange lækre designs man kan vælge imellem.

Nogle af dem koster penge, men mange af dem findes i gratis versioner man kan prøve inden man køber dem.

Apple har Mickey Mouse, og Samsung har Snoopy, så vil man have en børneurskive kan man få hunden Snoopy fra Radiserne til vise klokken, men ligesom Mickey Mouse er det en ligegyldig detalje som man alligevel aldrig vil bruge seriøst.

Men en urskive gør det ikke alene, og går man så over og kigger på apps til uret, så er det man ser hvad konsekvens det har at gå solo med Tizen, i stedet for at vælge det logiske og vælge Androids Wear OS.

Jeg kunne ikke finde en eneste af de apps som jeg ville forvente havde en smartwatch integration. Hverken 1Password, Evernote, Gmail, Forza eller nogen danske (f.eks. Mobilepay) har fundet vej til uret. OK, der findes en russisk app til Evernote, men her føler jeg mig lidt ligesom på en Microsoft Windows telefon. Der er masser af kloner men ingen originaler.

OK, Tizen er en lille platform stadigvæk, men køber du uret, så vil du ikke vide om der kommer smartwatch apps til dine vigtigste programmer på din smartphone.

Men det kan du naturligvis være med til at lægge pres på udviklerne for at få. Men spørg Windows Phone ejerne hvor stort held de har haft med det.

Men der er masser af sjove utilities til at tænde lygten på uret, så det kommer man ikke til at mangle.

Til gengæld så fungerer Samsungs egne upåklageligt. Der er gode apps til vejr og læse beskeder, og for de fleste så handler smartwatch om notifikationer og helsemålinger.

Jeg testede pulsmåleren mange gange, og den målte altid hurtigt og præcist. Det skal dog siges, at jeg oftest testede den stille siddende, men skyggeboksede jeg så fangede den også pulsen.

Skridttælleren virker også rigtigt godt, og sammenlignede jeg den med telefonens var de ret enige i hvor få skridt jeg egentlig tager hver dag.

 

Samsung_Gear_S2_014

 

Fin til notifikationer

Samsung Gear S2’s notifikationscenter fungerer i samarbejde med de notifikationer du normalt ville få på telefonen, så du vælger notifikationer til/fra i ur appen, og så vil den overføre de notifikationer som du får fra f.eks. SMS, mail og kalender app.

Notifikationerne er lette at læse, og de er hurtige at få frem. Også her kan man mærke at der er tænkt godt igennem. Kommer der en mail, kan du udover notifikationen læse hele mailen hurtigt, hvor jeg på mit Apple Watch skal vente på at den hentes når jeg aktiverer en notifikation.

 

Batteritiden var rigtigt god i Samsung Gear S2 (foto: recordere.dk)
Batteritiden var rigtigt god i Samsung Gear S2 (foto: recordere.dk)

 

God batteritid.

Jeg har testet Samsung Gear S2 i en uge, og alle dage lå den på mellem 50-60% når jeg gik i seng. Uret blev taget af ladestanderen kl. 6:30, og sat tilbage omkring kl. 23.00. På intet tidspunkt har jeg følt at der var applikationer, urskiver eller funktioner der har tappet den for batteri.

OK. Der er en medieafspiller i uret som sikkert kunne suge batteri ud af uret, men da uret jo skal vær i nærheden af telefonen, ville jeg alligevel aldrig bruge den medieafspiller til noget.

Du kan slå “allways-on” på uret til, så vises klokken altid i en dimmed version, men det koster på batteritiden, og min anbefaling er at man ser bort fra den funktionalitet da sensoren der tænder uret når du drejer armen virker rigtigt godt.

Opladningen som er trådløs tager lige omkring 2 timer afhængigt af hvor meget strøm du har brugt dagen før.

 

Snoopy i butikken (foto: recordere.dk)
Snoopy i butikken (foto: recordere.dk)

 

Spændende bekendtskab

Samsung Gear S2 er et spændende ur, og har man bare brug for et notifikationscenter, en pulsmåler og en skridttæller, så er Samsung Gear S2 et godt valg.

Men jeg ved ikke om Tizen slår igennem på ure. Jeg tror ikke på at andre fabrikanter vil tage det til sig, så man vil altså skulle satse på at app leverandører vil satse på Tizen også, og der tror jeg at Tizen vil være 3. valg efter WatchOS og Android Wear.

Men vil du gerne prøve og have et SmartWatch og ikke ofre for meget på det, så er de 2.200 kr. som du kan få Samsung Gear S2 for ikke en dårlig investering. Men hvis du vil op i Classic skal du lægge ca. 600 kr. mere.

 

Se dagspriser her:

 

Specifikationer Gear S2

Mål og vægt: 42,3 x 49,8 x 11,4mm, 47 gram
skærm: 1,2” sAMOLED display 360×360 pixels (302 ppi)
Chipset & RAM: Exynos 3250 1,0 GHz dual-core CPU, 512MB RAM
Software: Tizen Gear OS
Batteri: 250 mAh
Sensorer: pulsmåler, skridttæller, lyssensor
Vandtæthed: IP68-vandtæt
Øvrigt:
– NFC
– Bluetooth 4.1
– WiFi

 

Annonce:
ANMELDELSE KONKLUSION
Design
Performance
Apps
Pris
Forrige artikelApples næste event bliver (formentlig) 21. marts
Næste artikelNy pardans imellem Netflix på mobil og TV
test-samsung-gear-s2-smartwatchSamsung Gear S2 er et spændende ur, og har man bare brug for et notifikationscenter, en pulsmåler og en skridttæller, så er Samsung Gear S2 et godt valg. Men jeg ved ikke om Tizen slår igennem på ure. Jeg tror ikke på at andre fabrikanter vil tage det til sig, så man vil altså skulle satse på at app leverandører vil satse på Tizen også, og der tror jeg at Tizen vil være 3. valg efter WatchOS og Android Wear.
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.