Målet er klart: Philips vil tilbageerobre toppen af tv-salget i Europa.
Efter nogle tørkeår, hvor salget af Philips TV er gået tilbage, der indleder TP Vision nu en ny mission.
TP Vision er selskabet ejet af TPV, verdens største indenfor skærme hvis monitorer tælles med, og dem der udvikler, producerer og markedsfører Philips TV.
På årets store lanceringsevent for Philips TV i Bruxelles, der gik TP Vision General Manager, David Kou, på scenen og fortalte at selskabet vil vende nedgang til fremgang.
Målet er klart: Philips TV skal igen være nr. 1 i Europa, fortalte David Kou.
Med konkurrencen fra koreanerne (Samsung og LG), de kinesiske producenter på vej frem og Sony og Panasonic der også vil have deres del, så er det et ambitiøst mål.
Men David Kou fastholdt at det er et mål der er indenfor rækkevidde. På kort tid er lykkedes dem at blive nr. 1 udenlandsk tv-brand i Kina, hvor de på det svære marked har overhalet både koreanerne og japanerne, så han mente bestemt at det samme ville være muligt i Europa.
På spørgsmålet om hvilken tid han mente at de skulle bruge på at blive nr. 1 lød svaret: Lad os evaluere om et år.
Se også: Philips bekræfter OLED TV i år