Det er lykkedes nogle spekulative udviklere på nettet at lave en “ransomware” til iPhone.
En recordere.dk bruger fik en underlig besked hver gang personen åbnede sin safari browser på sin iPhone. Og var bange for at telefonen var hacket.
OBS! Mobilenheden er blevet blokeret af sikkerhedsmæssige årsager. Alle handlinger, der udføres på denne mobilenhed, er optaget. Alle dine filer er krypteret. Mængden af bøden er DKK 1000 danske kroner. INDTAST DIN KODE (DKK 1000 PaySafeCard). OG KLIK ‘OK’
Nu er det ikke så let for udviklere at installere ransomware på iOS, men det er let nok at blive skræmt hvis man får sådan en besked på sin smartphone.
Indtil nu har vi kun hørt om det ene eksempel i Danmark, og som man kan se i URL’en på billedet nedenfor, så gemmer den en fil og et billede i web-historikken. Problemet er at hver gang man så åbner sin Safari på telefonen får man beskeden.
Bare rolig – Det er let at løse
Men som sagt, er det ikke ægte ransomware, og inden man smider tusinde kroner, kan man også bare gå ind i indstillinger, Safari, og slette web-historik og data, og så forsvinder problemet.
Brugeren kan desværre ikke huske hvad side der er besøgt, men oplever man samme fejl, så gå ikke i panik, og følg bare trinene ovenfor, så er problemet løst.