Forside * Nyheder

Netflix: Sådan er vores fokus på LIVE TV

-
Foto: recordere.dk
Foto: recordere.dk

Er Netflix på vej til at blive en global tv-distributør for live tv? Vi spurgte dem om de er klar.

Nu hvor Netflix er blevet en næsten global spiller indenfor streaming tv, vil de så udnytte den position til at gå ind i markedet for live tv?

Og er deres infrastruktur teknisk set forberedt til live tv, efter en tid hvor de kun har haft fokus på arkiveret indhold med on demand tv, serier og film?

Annonce:

 

Ingen fokus på live tv for nuværende

Selvom Netflix er begyndt at “eksperimentere” med indhold som daglige tv-shows og den slags, så er det aldrig streamet live. Det fortalte produktchefen hos Netflix, Neil Hunt, da vi mødte ham på CES-udstillingen.

Elizabeth Bradley, Netflix Vice President for indkøb af indhold, supplerede med at der ikke for nuværende er nogen fokus hos Netflix for at gå ind i markedet for streaming af live tv.

Heller ikke live streaming af enkelte shows, sportsbegivenheder eller andre events.

 

Ny streaming platform

De seneste 6 måneder har Netflix ombygget og udbygget deres streaming platform, så den er klar til det globale rykind efter åbningen i 130 nye lande i denne måned.

Men heller ikke i det arbejde har der været nogen fokus på live tv, fortæller Neil Hunt.

Netflix er kun interesseret i “on demand” streaming – for nu. Selv deres daglige aktuelle tv-shows vil være optaget nogle timer før de lægges ud til streaming.

Hør Netflix’ svar på videoen herunder.

 

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.