Forside * Featured

Boxer: Nu går vi HD

-
Ulf-2
Direktør for Boxer TV, Ulf Lund. Foto: Boxer TV

Boxer rykker på HD her i foråret. Det fortæller de i dag til recordere.dk.

Den danske distributør af kommercielt antenne tv, Boxer TV, er på vej med nyheder dette forår.

Nu går de HD. Eller rettere: De fordobler antallet af HD kanaler fra de nuværende 8 til 16, således at de fleste kanaler på antenne-tv vil være i HD.

Annonce:

I dag sendes TV 2, TV3, 3+, Kanal 5, Kanal 6, TV 2 Fri, TV 2 Sport og Viasat Sport 1 i HD.

Snart vil de kanaler blive suppleret med 8 mere. Samtidig slukkes for de SD-kanaler der sendes i HD. Så der ikke længere vil være både en SD-version og en HD-version, men kun HD-udgaven.

Den plads det frigiver, sammen med nyt grej der kan udnytte sendepladsen mere effektivt, er det der gør at de nu får mulighed for 8 HD-kanaler mere.

Boxer har ikke sat navn på de nye HD kanaler endnu. Men direktør Ulf Lund fortæller til recordere.dk at når omlægningen er fuldført så vil alle de mest populære tv-kanaler plus alle sportskanalerne blive sendt i HD-kvalitet.

I forbindelse med omlægningerne vil tv-kanaler også bytte plads i de enkelte MUX. De mest populære kanaler vil blive placeret i MUX3 og MUX4, der forbliver i DVB-T.

Ændringerne sker fra april måned, men der er endnu ikke sat en dato på skiftedagen.

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.