TV 2s nye julekalender er sidste uges mest eftertragtede indhold på TV 2 PLAY.
Den nye julekalender på TV 2 er blevet et hit for streamingtjenesten TV 2 Play.
Op mod en tredjedel af samtlige abonnenter været inde og kigge med på ‘Juleønsket’ on demand, fortæller TV 2. Dermed er julekalenderen blevet det helt store hit på streaming.
En del abonnenter vælger at se snigpremieren af morgendagens afsnit, så snart det er tilgængeligt, efter at dagens afsnit har været vist på TV 2.
“Vi er rigtig glade for, at ‘Juleønsket’ er så populært på TV PLAY. Det viser, hvordan vores tilbud med snigpremierer er efterspurgt blandt brugerne. Og så viser det, at TV PLAY er et rigtig godt supplement til dem, der gerne selv vil bestemme, hvornår de ser fjernsyn i forhold til at få det til at gå op med en travl hverdag”, fortæller Sune Roland, kanalchef for TV 2 PLAY.
Tallene afslører dog ikke, om det er børnene, der vil have et forspring i skolegården, eller om det er forældrene, der ikke kan vente.
Julekalenderen er også populær på traditionel TV. De første 6 afsnit er i gennemsnit blevet set af 1.013.000 mio. seere svarende til 47% af dem der så TV på det sendetidspunktet.