En forbruger vandt over Bilka i sag om tordenfluer i et Samsung 46H7005 Smart TV.
Selvom Forbrugerklagenævnet tidligere har afgjort at det kan anses som en mangel ved et TV, hvis der kan komme tordenfluer ind bag frontglasset, så ville hverken Samsung eller forhandleren Bilka anerkende dette da Jan Poulsens TV fik samme “skade”.
Det var et TV af mærket Samsung UE46H7005 hvor de bittesmå fluer (kraftigt forstørret på illustrationen ovenfor) havde fundet vej ind bag frontglasset og nu udgjorde sorte “pixels” på skærmen.
Men trods den tidligere afgørelse ved Forbrugerklagenævnet, om at tordenfluer kan anses for en mangel da det kan anses som en fejl ved produktet at forseglingen imellem frontglas og display er utæt, så afviste Bilka reklamationen.
Den nye sag blev anmeldt til Forbrugerklagenævnet og nu har Bilka kastet håndklædet i ringen og valgt at indgå forlig. De lader handlen gå tilbage og refunderer hele købssummen.
Hele sagsforløbet kan læses i recordere.dk forum.