Står du lige og mangler plads på hjemme netværket, og ønsker du en hjemmeserver som yder ud over det sædvanlige, så læs med her.
Recordere.dk har testet QNAP’s hjemme multimedie NAS, der udover at være en hjemmeserver også kan fungere som et mediecenter.
Hvad er en NAS?
En NAS er en server med én eller flere diske, der fungerer som en netværksdisk som de fleste kender fra deres arbejde. NAS’en kan så sættes op med forskellige delingsdrev f.eks. FOTO, VIDEO, FILER osv., og så kan computerne i hjemmet via netværket kobles op på disse drev og gemme og hente filerne.
Men de sidste år er NAS blevet meget mere end det. I dag kan de fleste NAS’er både dele filer, men også fungerer som overvågningsservere, medieservere, downloadservere og meget mere, og derfor er det vigtigt at måden man styrer dem på er let og sikker.
Features og specifikationer
QNAP har længe været blandt de førende sammen med Synology når det galt NAS enheder, og QNAP TVS-663 Turbo vNAS skuffer ikke.
QNAP TVS-663 har en 2.4 GHz AMD Quad-Core x86 processor, som er den nyere G-serie SoC hvor både CPU og GPU (grafikchip), men nu også I/O controlleren i samme processor. TVS-663 bruger GX424-CC modellen, som bruger 25 watt.
QNAP TVS-663 kan opgraderes til op til 16GB RAM ved hjælp af 2 8GB DDR3L-1600 moduler. Fra fabrikken kommer den i to modeller, 4GB og 8GB, så hvis man skal have mere RAM, så skal man selv ud og købe.
Det gør at du kan bygge en ret kraftig hjemmeserver med TVS-663. Ja du kan faktisk have flere hjemmeservere med den, fordi QNAP TVS-663 understøtter QNAP’s virtualisering teknologi “Virtualization Station”, der kan køre både Windows, Linux og Android OS.
På Netsiden kommer TVS-663 med to Gigabit RJ-45 ethernet porte, men der er plads til hele 4 ved hjælp af PCI-E netkort. Og der er også hele 5 USB 3.0 porte, så det er ikke ind/udgange QNAP TVS-663 mangler. De to ekstra netkort kan endog være 10Gigabit., hvis du står med et supernetværk hjemme.
Hvis du sætter eksterne diske på via USB, så understøtter QTS operativsystemet EXT3, EXT4, NTFS, FAT32, HFS+ filsystemer.
Da det er en multimedie NAS, er der også to HDMI 1.4a porte, så du kan til slutte NAS’en til TV’et og bruge et virtuelt mediecenter. QNAP har sørme også smidt en IR modtager i, så man kan bruge MCE kompatible fjernbetjeninger.
På et Gigabit ethernet fik vi max performance når vi kopierede filer til/fra NAS enheden.
Udpakning og opsætning af diske
I kassen finder man udover selve NAS enheden, strømkabel, to ethernet kabler, mange forskellige skruer til at montere de op til 6 diske samt nøgler til at låse diskskufferne fast til NAS enheden.
Så det eneste du selv skal købe ved siden af er det vigtigste, nemlig harddiske.
Recordere.dk testede med de populære Hitachi “HGST Deskstar NAS – 6TB” harddiske. HGST er kendt for at lave gode diske til netservere, så vi var spændte på at bruge netop de diske til testen. Diskene kører 7.200 RPM, og yder i snit 1 mio. timer mellem fejl. Diskene er optimeret til NAS brug, og har noget de kalder Rotational Vibration Safeguard (RVS) som mindsker vibrationer, og dermed også støj, resonans og læse/skrive fejl.
Det er vigtigt at man vælger den rigtige opsætning af de diske man sætter i sin NAS.
QNAP understøtter noget de kalder “Snapshots”, som er en ekstra sikkerhed. Man afsætter en mængde plads på sin NAS, og der gemmer QNAP så et snapshot af hvordan ens filer og data ser ud på et givent tidspunkt. Dette kan scheduleres, så man øger sin sikkerhed yderligere. Man kan læse mere om Snapshots her
QNAP QTS 4.2 understøtter flere forskellige slags RAID, og uden vi skal gå ind i dem alle sammen, så gør man klogt i at vælge en RAID opsætning, der gør at man kan midste mindst én disk uden at miste alle sine data. Vi startede med at sætte TVS-663 op i RAID 6 som gør at man kan miste to diske, men også betaler prisen ved at have plads svarende til 4 af de 6 diske (ca. 20TB ud af 32TB), og skiftede senere i testen til RAID 5 hvor man får ca. 26TB plads ud af 32TB.
De forskellige RAID typer har forskellige performance, da det koster lidt på performance at sikre sine data. Vi valgte derfor RAID 5 til sidst som vi følte gav os den perfekte balance mellem sikkerhed og performance.
Du kan læse mere om de forskellige RAID typer her.
4.2 – Qnaps operativ system
QNAP har netop opdateret deres operativsystem QTS til version 4.2, og QNAP har lagt sig i selen for at lave en god brugeroplevelse uanset hvad browser man bruger.
Administrations interfacet er let at bruge, og QNAP tilbyder let installation og vedligeholdelse af en stor samling apps.
I kontrolpanelet kan man styre brugere, grupper, shares og alt hvad der omhandler nettjenester.
QNAP understøtter alle vigtige netværksprotokoller. Både SMB, AFP (Mac), og NFS er understøttet, og som om det ikke er nok tilbyder QTS 4.2 også FTP og en komplet web filemanager mulighed. Men husk, jo mere du slår til, jo bedre skal du være til at forstå hvad porte du har åbnet imod Internettet. For sikkerhed er dit eget ansvar, hvis du blæser afsted med web og ftp portene åbne. De uger hvor jeg testede NAS’en gik der ikke en dag, hvor der ikke var BOT’s der forsøgte at logge ind med anonymous brugere.
Super lækker web baseret fil manager
QNAP’s QTS 4.2 File Station fungerer rigtigt godt, og fandt mig selv bruge deres web fil manager oftere og oftere, når jeg rykker rundt på mediefiler til video / photo / musik.
Den er hurtigt og let at bruge, og da jeg skulle flytte nogle testfiler fra min egen NAS til TVS-663, valgte jeg bare at bruge det indbyggede synkroniserings tool, og så kunne jeg flytte data fra NAS til NAS med op til 94 MB/sek.
Man kan også tage backup til skyen, hvor både Amazon S3 og andre tjenester er understøttet, men så taler vi helt andre hastigheder bestemt af ens internetforbindelse.
Hvordan performer TVS-663 så?
QNAP’s performance er rigtigt god. Jeg har tidligere sværget til Synology’s NAS enheder, men skiftede selv til QNAP 870PRO for et års tid siden, og har testet flere QNAP enheder siden.
Med Gigabit ethernet og almindelige D-Link Gigabit switch til ca. 500 kr. fik jeg ofte pænt over 100 MB/s. når jeg testede med BlackMagic Design Speed test, når jeg overførte filer af en vis størelse. Som altid svinger hastigheden udfra filernes størelse, men performance ligger i top når man kigger på generel performance.
I det hele taget, så er jeg imponeret over både interface- og I/O performance, der yder imponerende højt.
QNAP TVS-x63 familien er en god allround performer, og det vigtigste for mig er ikke kun I/O på diskene som selvfølgelig skal være god, og her er fantastisk, men også hvordan Apps performer, og her kommer QNAP’s Quad core og mulighed for meget hukommelse virkeligt til sin berettigelse.
PLEX MEDIA SERVER
Den populære mediecenter software PLEX er direkte understøttet på QNAP’s NAS’er, og på TVS-663 får man fuld valuta for pengene. PLEX kører og renderer full-HD video i højeste kvalitet uden problemer, og du kan let trækker både to og tre klienter samtidigt, uden du mærker performance fald.
Download tjenester
Kigger man på “det grå marked” findes der både torent og news download programmer, og en hurtig google på muligheder viste at både SABNZB og NZBGET var til at finde i nyeste versioner. Og da vi testede download station
Der findes et utal af apps til QNAP, og skulle jeg gå igennem dem alle, så ville det tage alt for langt tid, men personligt bruger jeg PLEX MEDIA SERVER, FTP SERVER og et backup program som gør at jeg kan bruge min NAS som en RSYNC service der tager daglige backups af bl.a. recordere.dk.
TVS-663 som mediecenter
QNAP TVS-663 kan via sin virtualiseringsteknologi køre et eller flere sekundære operativsystemer, og f.eks. virke som et KODI mediecenter, eller en PLEX klient.
Jeg satte installationen af HybridDesk Station som QNAP kalder den teknologi, og udover installationen af den software, installerede QNAP en række programmer som jeg selv valgte. KODI media center, PLEX klient, Chrome og Firefox browser samt en masse andre programmer af større eller mindre vigtighed.
Både KODI og PLEX klienten fungerede rigtigt godt, men min vurdering er at TVS-663 larmer for meget til at kunne stå frit i stuen ved et TV, så du skal enten have et skab, et langt HDMI kabel, eller alternativt købe en lille mediecenter PC eller et AppleTV 4 eller Android TV som Plex klient.
Hvis du vælger det lange HDMI kabe, så får du altså et godt mediecenter med support for op til 7.1 lyd, og i KODI kan du afspille alle de vigtige HD lydformater hvis det er nødvendigt.
Du kan dog ikke afspille 4K indhold i nativ opløsning, men KODI kan godt transkode det i 1080p.
Hvis du ikke vil bruge din NAS som mediecenter, kan du sagtens bruge HDMI porten alligevel. Der hvor din NAS står, kan du sætte en HDMI skærm til, og så et tastatur, og så kan du bruge NAS’en som en ekstra computer til surf og udvikling. Jeg satte f.eks. hele recordere.dk’s miljø op med MySQL, PHP og WordPress, og kunne let sidde og udvikler videre på sitet med god performance.
Konklusion
QNAP TVS-663 (x63 serien) er en super god NAS. Den koster ca. 7.200 kr. uden diske, og smider du 6 HGST 6 TB diske i af ca. 2.100 kr., så lander du på 19.800,00 kr., men så har du også masser af plads, og super performance på hjemmenettet de næste år frem i tiden.
Husk at der er tale om x63 serien, så har du ikke det store behov, kan du vælge en TVS-463 som koster 5.800,00 kr. og så 4 diske, og så virker prisen mere spiselig, men uanset hvad man vælger, så vælger man ikke forkert med en QNAP TVS-x63 NAS.
Priser
Find bedste pris på TVS-663 her
Find beste pris på HGST Deskstar NAS diske her
Specifikationer (engelsk)
CPU | AMD® 2.4GHz quad-core x86 processor with Radeon™ graphics |
DRAM |
TVS-663-4G: 4GB DDR3L-1600 x 1 Total memory slots: 2 NOTE: For the information of RAM module installation and compatible NAS models, please refer to the QNAP RAM Module Installation Guide. |
Flash Memory | 512MB DOM |
Hard Disk Drive | 6 x 3.5”or 2.5”SATA 6Gb/s, SATA 3Gb/s hard drive or SSD NOTE: 1. The system is shipped without HDD. 2. For the HDD compatibility list, please visit www.qnap.com/compatibility |
Hard Drive Tray | 6 x Hot-swappable tray |
LAN Port | 2 x Gigabit RJ-45 Ethernet port (Onboard:2, expandable to max 4 ports via PCI-E NIC) |
PCIe Slot | 1 (PCIe Gen2 x 4) |
LCD Panel | Mono-LCD display with backlight, Enter and Select buttons for configuration |
LED Indicators | Status, LAN, USB, HDD 1-6 |
USB | 5 x USB 3.0 port (Front: 1, Rear: 4) Support USB printer, pen drive, and USB UPS etc. |
HDMI | 2 (Mirrored Display), 1.4a Note: 4K video playback and transcoding are not supported |
Buttons | Power/Status, USB One-Touch-Backup, reset |
Alarm Buzzer | System warning |
IR Receiver | QNAP RM-IR002 and MCE-compatible remotes |
Form Factor | Tower |
Dimensions | 185(H)x260.2(W) x 235.5(D) mm 7.28(H) x 10.24(W) x 9.27(D) inch |
Weight | Net: 6.18 kg (13.62lbs) Gross: 6.9 kg (15.21lbs) |
Power Consumption(W) | S3 sleep: 2.19W HDD standby: 41.56W In operation: 58.81W (with 6 x 2TB HDDs installed) |
Temperature | 0-40˚C |
Humidity | 5~95% RH non-condensing, wet bulb: 27˚C |
Power Supply | ATX 250W, 110-240V AC, 50-60Hz, 5A |
Secure Design | Kensington security slot for theft prevention |
Fan | 2 x quiet cooling fan (9cm, 12V DC) |