Forside * Featured

Filmindustri: Vi fik lukket Popcorn Time

-

Popcorntime

Forleden lukkede den mest populære gren af piraternes Netflix. Nu fortæller filmindustrien at de stod bag nedlukningen.

Udviklerne bag den populære PopcornTime.io lukkede og slukkede forleden for serverne og siden svarer ikke længere.

Annonce:

Popcorn Time er i folkemunde også kaldet piraternes Netflix, fordi der var nem adgang til at streame piratfilm.

De store filmstudier i Hollywood er organiseret igennem foreningen MPAA, Motion Picture Association of America.

Nu fortæller MPAA at de stod bag nedlukningen af denne mest populære gren af Popcorn Time. Det skriver TorrentFreak.

Filmindustrien arbejdede internationalt igennem bl.a. Canada og New Zealand i jagten på at stoppe bagmændende. Der er nu lagt sag an mod tre Popcorn Time udviklere i Canada.

Nedlukningen inkluderer VPN-tjenesten VPN.ht som to af udviklerne drev og YTS, en udbyder af piratindhold i New Zealand.

Popcorntime.io var kun en af flere udgaver af Popcorn Time, men den mest populære.

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.