Forside * Nyheder

Dragon’s Lair-indsamling rykker over på IndieGoGo

-

dragonslairDer er stadig liv i projektet, der skal gøre et af firsernes mest populære arkadespil til en film.

For nogle uger siden rapporterede vi om, hvordan en fuldlængde-version af ’Dragon’s Lair’ var blevet til et Kickstarter-projekt…eller rettere en trailer til 550.000 dollar, der skal overbevise et filmselskab om at filmen er en god idé.

Annonce:

Men nu har Don Bluth og Gary Goldman, der står bag projektet (og det oprindelige spil) rykket deres indsamling over på IndieGoGo.

De har ikke givet nogen officiel grund, men meget kunne tyde på, at det er IndieGoGos såkaldte ’Flexible Funding’, der er årsagen. Modsat Kickstarter kan man man nemlig på IndieGoGo samle ind på en måde, hvor man beholder det indsamlede beløb, selv om man ikke når det oprindeligt satte mål.

Det giver især mening, når der er tale om finansiering af film (hvorfor mange filmskabere netop har benyttet sig af IndieGoGo frem for Kickstarter), fordi man så kan skrue lidt på budgettet og måske lave filmen alligevel.

Det betyder dog, at indsamlingen skal starte forfra. På Kickstarter opnåede Bluth og Goldman at samle cirka halvdelen af målet ind på omkring en måneds tid.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.