Google Chromecast er nu den mest udbredte tv-streamer på verdensplan.
For femte kvartal i træk der er det Google Chromecast der fører an indenfor digitale medie-streamere.
Chromecast tv-streamer sidder nu på 35% af verdensmarkedet for produkter i “Connected TV” kategorien.
Det viser de seneste tal fra Strategic Analytics som hvert kvartal udgiver rapporten “Global Connected TV Device Vendor Share”.
På 2.pladsen følger Apple TV og derefter Amazon Fire TV og Roku. De to sidstnævnte er ikke på markedet i Danmark.
Grafikken ovenfor viser fordelingen indenfor mediestreamere med et samlet salg på 9,2 mio. enheder.
Af alle TV-produkter indenfor “Connected TV” der også tæller Smart TV, Blu-ray-afspillere, spillekonsoller og digitale medie-streamere der blev der samlet set solgt 53 mio. enheder på verdensplan i 3. kvartal 2015.
For hele året ventes 221 mio. enheder og en vækst på 17% i forhold til året før.