Hollywood har længe forsøgt at få hul på en reboot af ungdomsklassikeren ’WarGames’ fra 1983.
Men til trods for at blandt andre Zak Penn (’Last Action Hero’, ’The Avengers’, ’X-Men: The Last Stand’) har givet den et skud, og Joshua Oppenheimer (’Sahara’, ’Conan the Barbarian’) har forsøgt at løfte opgaven, er det ikke resulteret i et manuskript, studier eller instruktører er vilde med.
Så nu går MGM, der ejer rettighederne en anden vej – i hvert fald som en forløber-reboot. Førend en rigtig reboot af filmen finder sted, kommer der en kortfilm, hvor man som seer selv kan påvirke historien interaktivt.
Det er ikke et spil, men mere i stil med ’Vælg dit eget eventyr’-bøgerne, der var populære i 80’erne. Hvilken platform, det kommer til at foregå på, melder historien og pressemeddelelsen fra MGMs partner Interlude ikke noget om.
Den interaktive kortfilm skulle lande i begyndelsen af næste år.