Hold øje med hvor katten er og ring den op. Weenect Cats er kattens mobil.
Franske Weenect har specialiseret sig i GPS-sporing og nu er de klar med en “mobiltelefon” til katte.
Weenect Cats er en kombineret lokaliseringstjeneste og talerør til katten på farten.
Den lille enhed på 5,6 x 2 x 1 cm i størrelse monteres på et halsbånd og herefter kan kattens færden følges på kort og “augmented reality” (vis positionen plottet ind på din egen smartphones kamerabillede).
Weenect Cats indeholder både en GPS-sender samt mulighed for eget SIM-kort (kræver ekstra abonnement).
Benyttes “mobil-telefonen” vil det være muligt at “ringe” katten op og høre lyden fra enhedens mikrofon samtidig med at der kan tales til den.
Der er selvfølgelig en log så kattens færden kan følges over tid og mulighed for at få en SMS hvis katten forlader et predefineret område/zone.
Pris og tilgængelighed
Weenect Cats koster 89 euro i forsalg (~ kr. 667,-) og vil koste 169 euro (~ kr. 1.267,-) i butikkerne.
Levering begynder omkring 15. december.
GPS-telefonen til katte kan forudbestilles: her.