Udviklerne af den populære medietjeneste PLEX bekræfter overfor sitet ITWorld.com at de nok skal komme til det nye Apple TV.
I en e-mail til Scott Olechowski som er medstifter af PLEX spørger ITWorld.com om de overvejer det nye Apple TV. Og svaret var at de var spændte på at få muligheden for at bringe deres tjeneste til Apple TV, og at de har haft mange forespørgsler om at levere en app. Vi ønsker det, og vores brugere ønsker det, og så snart der kommer en developer platform, så vil vi gå igang, svarer Olechowski på spørgsmålet.
Stadig for tidligt at sige hvornår!
Det er dog stadig for tidligt at sige hvornår PLEX kommer til det nye Apple TV, for selvom PLEX allerede nu har adgang til udviklings SDK’et, og det ser ud til at det ikke er et stort problem at lave en Apple TV version, så ved PLEX endnu ikke hvordan de kan løse opgaven. Der er flere muligheder, men PLEX vil gerne udnytte de funktioner som det nye TVOS understøtter.
Det skal blive spændende at følge udviklingen, som helt sikker vil gøre en masse PLEX brugere glade.