Forside * Nyheder

Spotify hjalp med at finde kidnappede børn

-

spotifylogo2Spotify kan ikke bare spille musik – tjenesten kan også hjælpe politiet.

Som du måske har læst i en anden artikel her på siden, er Spotifys geolokations-funktioner ret veludviklede.

Annonce:

Det kom for nylig politiet i Colorado til gode, skriver den lokale avis Coloradoan. To piger på 4 og 6 var blevet taget ud af delstaten, efter deres mor mistede forældremyndigheden over dem i en skilsmissesag.

Ligesom det i Danmark er ulovligt for en far eller mor at tage skilsmissebørn ud af landet uden ex-ægtefællens samtykke, må man end ikke i USA tage et barn med over en delstatsgrænse. Det retsforfølges som kidnapning.

I det her tilfælde var børnene dog taget helt ud af landet – til Mexico. Det vidste politiet dog ikke i første omgang. Faktisk var de på helt bar bund, indtil en af kriminalinspektørerne, Drew Weber, fik en god idé.

Han fik en dommerkendelse til at kigge nærmere på moderens online-konti, herunder Spotify. Og da moderen ret godt kan lide musik, var hun naturligvis logget på. Med en mexicansk IP-adresse.

Derefter gentog Weber tricket med moderens Netflix-konto for at bekræfte IP-nummeret. IP-nummeret blev sporet til en adresse i Cabo San Lucas, hvor moderen også havde modtaget en pakke i eget navn.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.