Sony HT-RT5 er en slank og kompakt soundbar med trådløse baghøjttalere og subwoofer.
I en tid hvor “uægte” virtuel surround ofte dominerer indenfor soundbar-kategorien, så er Sony klar med en ny soundbar med ægte 5.1-kanals surround-lyd hvor lyden overføres trådløst til de øvrige højttalere.
Selve soundbaren har 3 kanaler. Udover stereo-højttalerne så er der en dedikeret center-kanal også.
Det at have en dedikeret center-kanal gør dialog/tale mere ren og forståelig og er samtidig med til at fastholde at center-lyden kommer fra TV’et – også selvom man sidder lidt skævt for.
Ægte 5.1 trådløst
Udover soundbaren så kommer HT-RT5 med to trådløse baghøjttalere og en separat trådløs subwoofer.
Opsætningen er nem: Hver højttaler forbinder sig automatisk og behøver ingen højttalerkabler. Der er en målemikrofon som tester rummets akustik med “Digital Cinema Auto Calibration DX” og automatisk kalibrerer systemet.
Der understøttes HD Audio-kilder, som for eksempel DTS-HD og Dolby True HD.
Google Cast og Spotify Connect
PÅ musik-siden kan der streames direkte fra din smartphone med Google Cast og Spotify Connect, eller via Bluetooth (LDAC-teknologi) med enkelt parring af smartphone eller tablet via NFC.
Multirum
Sony HT-RT5 understøtter også Sony multirum, hvor musikken kan følge dig rundt i hjemmet, med understøttelse af Sony SongPal-app (deres betjening af multirum).
Pris og tilgængelighed
Sony HT-RT5 trådløs homecinema koster kr. 7.000,-
Kan forudbestilles fra d. 24. juli 2015.