Forside * Nyheder

Netflix øjner vækst gennem 4K UHD

-
Foto: recordere.dk
Foto: recordere.dk

Netflix ser 4K UHD som en drivkraft til at sælge dyrere abonnementer.

Netflix har lige hævet priserne, og den dyreste pakke er steget til kr. 119/måned nu.

Men den højere pris til trods så ser Netflix-boss Reed Hastings vækstmuligheder i den store pakke, drevet frem af en kombination af storfamilier med behov for flere samtidige streams og en øget efterspørgsel efter 4K UHD indhold.

Annonce:

“Der er folk med store familier som ønsker at se med på mere end to forskellige skærme ad gangen; og så ser vi virkelig optimistisk UltraHD som drivkraft. I takt med at der sælges flere og flere UltraHD-TV vil efterspørgslen efter indhold i den kvalitet øges“, fortalte Reed Hastings i forbindelse med fremlæggelsen af seneste kvartalsregnskab. Det skriver Advanced Television.

Den store Netflix-pakke dækker netop det. Her kan familier vælge at se 4 forskellige Netflix-signaler (streams) samtidig og med mulighed for at vælge 4K UHD kvalitet for de serier og film som har dette.

Til sammenligning har den almindelige Netflix-pakke til kr. 79/måned kun 2 samtidige streams i HD-kvalitet.

Blandt det indhold der ligger tilgængelig i 4K UHD kvalitet på Netflix er tv-serien Breaking Bad og 2. sæson af House of Cards.

 

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.