Forside * Featured

Filmselskaber forlader rettigheds-advokaten

-
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

 

En sag om mulig svindel for millioner omkring rettigheds-penge, i advokatfirmaet Johan Schlüter, får filmselskaber til at afbryde samarbejdet.

Annonce:

Nordisk Film, Walt Disney Studios, Scanbox, Universal, SF Film m.fl. siger nu farvel til advokatfirmaet Johan Schlüter, efter at det kom frem at der kan være foregået svindel for millioner med penge som filmselskaberne skulle have modtaget for rettigheder.

Se også: Producentforening politianmelder rettighedsadvokat for økonomisk svindel.

RettighedsAlliancen og Foreningen af Danske Videodistributører (FDV) har henholdsvis opsagt og ophævet deres administrationsaftaler med det københavnske advokatfirma. Det skriver Finans.dk.

“Vi kan ikke have et samarbejde med et advokatfirma, hvor denne situation er opstået”, fortæller Paw Borregaard, formand for FDV og kommerciel direktør i Nordisk Film, til Finans.

Den anden organisation, RettighedsAlliancen, er en sammenslutning af brancher inden for underholdningsindustrien. Den var advokat Johan Schlüter selv med til at stifte, dengang under navnet Anti-Pirat Gruppen.

Advokatfirmaets stifter og medejer, Johan Schlüter, er også formand for distributørernes internationale brancheforening, IVF. Men Paw Borregaard vurderer at han sidder på lånt tid her, da opbakningen til ham formentlig er væk nu.

Selve sagen om mulig svindel med rettighedsmidler har været undervejs i et stykke tid, og allerede tilbage i april måtte Johan Schlüter og repræsentanter fra advokatfirmaet forlade bestyrelser under Copydan. Dette efter den første revisionsrapport om mulig svindel.

Det er ikke lykkedes Finans at få en udtalelse fra advokat Johan Schlüter.

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.