Forside * Nyheder

Ex-XBMC er nu klar til Android

-

KODI logo

Kodi – medieafspilleren, vi indtil for nylig har kendt som XBMC – kan nu hentes til Android-smartphones og –tablets.

Fans af afspilleren har kunnet betateste den i en måneds tid på Googles mobile platform, men nu er den altså klar i en færdig udgave, der kan hentes i Play Store.

Annonce:

Den nye version af Kodi til Android byder på en række nyheder. Har man en device, der understøtter Android TV, kan man variere refresh-raten, og hvis ens Android-enhed er opdateret til Android version 5 og derover, kan man også afspille 4K-videoer.

Dertil kommer mindre opdateringer som en ny listefunktion til lydspor og undertekster, bedre kø-funktionalitet, en forbedret oversigt over plugins, samt en række stabilitets- og effektivitetsforbedringer.

Folkene bag Kodi, der stadig kalder sig XBMC Foundation, har i øvrigt meldt ud at den næste version af afspilleren vil understøtte DirectX 11.

 

Tilgængelighed

Find KODI i Google Play

KODI Google Play QR code

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.