Få en rundvisning. DR åbner dørene for besøgende denne sommer.
Selvom der er mulighed for rundvisninger på DR året rundt, så bringer denne sommer noget særligt. De kalder det “Sommermix”.
Sommergæsterne kommer ud i flere kroge af DR Byen end normalt, eksempelvis åbnes det store rekvisitlager for nysgerrige blikke ligesom værkstederne for kulisser og kostumer kan opleves.
En tur rundt i DR Byen byder også altid på et besøg i studierne – både der, hvorfra nyhedsudsendelserne bliver sendt, og hvor DR optager radio- og tv-drama og store underholdningsshows som for eksempel X Factor.
Derudover kan man på sommerrundvisningen også besøge DR Vejret og se, hvor de mange vejrudsigter bliver sendt, ligesom koncerthuset vises frem.
Rundvisningen varer 75 minutter.
Tid og sted
Sommerrundvisningerne er fra 13/7 – 31/7, på hverdage klokken 11.15 og 13.00.
Det koster 150 kroner for voksne og 85 kroner for børn under 12 år, og billetterne skal købes på forhånd.