Forside * Nyheder

Apple skal betale 3 mia. kroner i bøde

-

ibooks-publishingApple er skyldige i karteldannelse og ulovlig prissætning.

Det er konklusionen, efter en domstol i New York har stadfæstet en dom fra 2013. Apple blev dengang kendt skyldige i at have dannet et priskartel sammen med amerikanske bogforlag, der skulle hæve prisen på e-bøger på tværs af markedet.

Annonce:

Apple appelerede (prøv at sige det 10 gange efter hinanden i en brandert) sagen. Men retten fandt altså, at dommen var retfærdig nok i første omgang.

Dommeren i sagen konkluderede i sin dommerkendelse, at Apple havde ”arrangeret” en aftale mellem bogforlagene om et fast prisniveau på e-bøger, der lå højere end ellers. Og det er i strid med konkurrencelovgivningen.

Apple blev sagsøgt af en række e-bogs-købere, der ville have erstatning, og den erstatning er endt med at blive på 450 millioner dollar, eller cirka 3 milliarder danske kroner.

Pengene vil primært blive delt ud til de mange mennesker, der i sin tid købte e-bøger på forkerte prisvilkår.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.