Forside * Nyheder

Stephen Elop forlader Microsoft

-

elopFørst forlod han Microsoft for at være CEO hos Nokia. Så hjalp han med at få solgt Nokia til Microsoft og endte i Microsoft igen. Og nu forlader han så Microsoft nok en gang.

Stephen Elops forhold til Microsoft har været noget omtumlet, men nu ser det ud til at han skal ud og finde helt nye græsgange.

Annonce:

Som et led i Satya Nadellas arbejde med at gøre Microsofts produkter mere integrerede med hinanden og med resten af verden, bliver den ’Devices and Services’-division, som var en del af den gamle Steve Ballmer-strategi, nedlagt. Det var den division, Elop fik ansvar for, da han kom tilbage til Microsoft.

I dens sted kommer en division, der hedder ’Windows and Devices’, og den skal ledes af Terry Myerson, der er chef for Windows-delen af Microsoft. Det betyder, at Windows Phone-enheder, Surface-linjen osv. kommer under den samme hat som Windows, netop for at skabe den tætte integration.

Elop forlader Microsoft sammen med to andre topchefer efter en ikke nærmere bestemt ”transitionsperiode”.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.