Hvis der er ét medie, der har gode forbindelser til Apple, så er det Re/Code.
Det kunne man især mærke idag, da de som et af kun meget få medier kunne bringe detaljerne omkring den meget omdiskuterede kovending, som firmaet har foretaget i forbindelse med lanceringen af Apple Music.
”Jeg er lige hoppet af en telefonsamtale med Eddy Cue”, skriver Peter Kafka, en af Re/Codes skribenter, for Re/Code er et af de medier, der relativt nemt kan få direkte kontakt til Apple-toppen.
Efter pres fra Taylor Swift, men også fra en række uafhængige musikselskaber, besluttede Apple sig for alligevel at betale kunstnerne for den prøveperiode, vi alle kan få del i, når Apple Music lanceres 30. juni.
At Taylor Swift har haft en stor indflydelse var dog tydeligt, for Eddy Cue (bill.) ringede til hende personligt. ”Jeg synes, Taylor skulle høre fra os selv, at vi havde lyttet til hende og ville foretage ændringerne. Det blev hun glad for at høre, og det var vi taknemmelige for”, siger Cue til Re/Code.
Cue kunne dog ikke sige noget om, hvorvidt Taylor Swift således alligevel ville lade sit album ’1989’ streame på Apple Music. Hun har indtil videre trukket det ud af tjenesten.
Rent praktisk skete kovendingen ved, at Eddy Cue talte med Tim Cook om sagen. De var begge enige om, at kovendingen var det rigtige at gøre, og løsningen er i stedet blevet, at musikskaberne får en royalty opgjort per stream i tremåneders-perioden.
Det skal sættes i modsætning til Apple Musics normale afregning, der er en procentdel af Apples indtjening. Den metode kan selvsagt ikke bruges før efter prøveperioden, for der vil ikke være nogle betalende kunder indtil de tre måneder er overstået.
Visse observatører hos bl.a. Engadget og The Verge har dog indvendt, at Apple i princippet ikke havde noget valg. Apple Music, og især den del af tjenesten, der hedder Connect, bliver markedsført som en kunstnervenlig tjeneste.
Apple vil meget gerne have musikkunstnerne til at gøre Apple Music til deres streaming-hjem, og så nytter det ikke noget, at man starter med at give kunstnerne dårligere økomiske forhold end de får hos konkurrenterne, der typisk betaler kunstnerne til trods for at de tilbyder 30 dages gratis prøveperiode. Swift-sagen var derudover ved at udvikle sig til et PR-mareridt, der kun ville gøre sagen værre.
