Forside * Featured

Her er beløbet, Apple vil udbetale til kunsterne i prøveperioden

-

Apple MusicSom bekendt bøjede Apple sig for nylig og besluttede sig for alligevel at betale kunstnerne i Apple Musics tre-måneders prøveperiode.

Taylor Swift-effekten var ikke at kimse ad, men der var også en hel del uafhængige labels med store navne, der ikke ville finde sig i at kunstnernes musik blev brugt til markedsføringen af et Apple-produkt uden kompensation.

Annonce:

Indtil nu har vi imidlertid ikke vidst, hvor meget, kunstnerne fik. Men det ved vi nu. Billboard og The New York Times har fundet ud af, hvad aftalen mellem kunstnerne, pladeselskaberne og Apple lyder på for Apple Music første tre måneder i luften.

For hver stream modtager kunstnerne 0.002 dollar. Det svarer til ca. 1,3 øre med dagens dollarkurs. Til sammenligning tælles der i hele kroner per afspilning, når danske radiostationer betaler kunstnerne for at bruge deres musik.

Ud af disse skal pladeselskabet og forlæggernes royalties trækkes fra, før der udbetales noget til de egentlige skabere af musikken.

For at nå op på en dansk, gennemsnitlig mindsteløn (110 kroner i timen), skal en kunstner have en sang streamet lige under 1,3 mio. gange om måneden. Det er nok meget godt, de fleste musikere også har andre indtægtskilder end Apple Music.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.