Forside * Featured

Apple vil ikke betale musikselskaberne

-


Foto: recordere.dk

Alt tyder på, at Apple lancerer en streamingtjeneste 8. Juni.

Det er den dag, deres WWDC-udviklerkonference åbner, og de som regel holder en keynote med en masse nyheder. En af dem skulle som nævnt være en streamingtjeneste med navnet Apple Music.

Rygterne fortsætter med at vælte ud, og senest har Wall Street Journal skrevet, at de mener at kende prisen på tjenesten. Den kommer til at koste 10 dollar om måneden, hvilket sætter den på niveau med de fleste andre streamingtjenester. Den danske pris bør derfor også svare til, hvad man betaler for Spotify etc.

De første tre måneder bliver tjenesten måske helt gratis. Ifølge New York Post vil Apple gerne gøre tjenesten gratis for alle i de første tre måneder ? altså ikke engang som et led i prøveperiode. Men de vil ikke selv betaler for det.

New York Posts kilder siger, at Apple lige nu forsøger at presse musikselskaberne til ikke at opkræve nogle penge fra Apple i forbindelse med de tre måneders gratis musik. Med andre ord prøver Apple at sende regningen videre til musikerne.

Om dette overhovedet har noget på sig, eller hvorvidt det kan være en hindring for en lancering om en uge, finder vi ud af, når Tim Cook går på scenen 8. Juni.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.