Sony har besluttet sig for at fortsætte med at lave originalt tv?indhold.
Dermed adskiller de sig fra deres største konkurrent på spilkonsol- fronten, Microsoft, der efter CEO Satya Nadellas tiltræden droppet deres planer om også at være et tv-produktionsselskab.
Sony meldte for nogle uger siden ud, at de ville se, hvordan deres første serie, ?Powers?, klarede sig, før de tog en beslutning om, hvorvidt PlayStation- platformen skulle have sit eget, eksklusive indhold.
Det viste sig, at ?Powers? klarede sig ganske fortrinligt. Ifølge The Hollywood Reporter kravlede serien til tops på PlayStation Networks liste over populære downloads, og det har fået Sony til at bestille en sæson nummer to.
Samtidig udtaler John Koller, der er VP for Platform Marketing hos Sony Computer Entertainment America, at ? originalt indhold fremover vil være en vigtig søjle i markedsføringen af PlayStation Plus?, så der er noget der tyder på, at Sony måske også har andre tv-planer end blot ?Powers?.
Watch this space, som man siger i Hollywood.