Apple vil have verdens mest nøjagtige GPS-navigation.
Det er i hvert fald en af de teorier, der er fremlagt i forbindelse med Apples netop bekræftede køb af firmaet Coherent Navigation.
Sidstnævnte har lavet en teknologi, der gør GPS-navigation endnu mere præcis. Angiveligt skulle Coherents software kunne finde din position med centimeter-nøjagtighed, snarere end fod eller meter.
Ifølge New York Times er Coherents CEO og hans medstiftere blevet placeret i Apples Maps-division, som i deres division for trådløse teknologier. Det tyder på, at Apple nu vil give Google kamp til stregen på navigationsområdet.
Men Apple er som bekendt også i gang med at udvikle en selvkørende bil, så måske vil teknologien fra Coherent også blive brugt i den forbindelse.