Forside * Featured

Ups! LG afslører ny 8K-iMac

-

Med mindre LG har misforstået et eller andet, kommer der en 8K-iMac senere på året.

LG påstår ihvertfald i en udmelding til pressen, at 4K er SÅ meget sidste år, og at 8K er det nye sort. Her nævner de eksempler på, hvordan BBC og de japanske tv-selskaber er igang med at planlægge 8K-implementering, og at Korea vil demonstrerer 8K-transmissioner ved vinter-OL i Pyeongchang i 2018.

Naturligvis nævner de også, hvordan LG viste 8K-fjernsyn frem ved CES i år.

Det interessante er dog, at LG-pressemeddelelsen også indeholder sætningen “Apple har tilmed annonceret, at de vil sende en ‘iMac 8K’ med superhøj opløsning på gaden senere i år”.

LG er et af de firmaer, som leverer skærme til Apple, og dermed har skrevet under på, at utidige afsløringer koster en bøde på 50 millioner dollar. Det betyder også, at de formentlig har indsigt i Apples planlagte lanceringer, og at der derfor kan være noget om snakken.

Den seneste DisplayPort-Standard understøtter 7680×4320-opløsningen, hvilket vel kan siges at være en slags 8K, og eftersom Apple allerede har en 5K-iMac i sortimentet, er det vel ikke helt utænkeligt at der også kommer en med 8K-skærm.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.