Medlemmerne i en af danmarks store antenneforeninger, Hjørring Antenneselskab (HAS), kan nu få TV 2 Play til en brøkdel af normalprisen.
HAS og TV 2 lancerer nu TV 2 Play til Hjørring Antenneselskabs medlemmer til ca. 1/3 af normalprisen.
Som medlem kan man for 39/måned bl.a. få alle TV 2?s kanaler hvor som helst og på den platform, man vil.
Det er den streaming-pakke der normalt koster kr. 129/måned, aligevel er der glæde at spore hos TV 2.
“I praksis har en stor del af medlemmerne i foreningen jo et godt kendskab til TV 2?s kanaler og på denne måde giver vi dem en chance for at se vores programmer på de tidspunkter, der passer dem bedst”, fortæller salgschef hos TV 2, Steen Ascanius, og fortsætter:
“Med TV 2 Play kan du se et program, når du vil og uanset sted og platform. Samtidig får TV 2 Play-brugerne mulighed for at se snigpremierer, og så får de adgang til TV 2?s store arkiv”.
I HAS er man også glade for aftalen.
“Her i det nordjyske er vi jo altid glade for at gøre en god handel, og det er da en fornøjelse at kunne præsentere et så godt tilbud”, fortæller formand Kurt Larsen og pointerer, at den også kommer til at gælde for de medlemmer, der allerede har TV 2 Play.
Hjørring Antenneselskab har ca. 20.000 medlemmer.