Forside * Nyheder

Stofa snupper Waoo-kunder

-

 

Stofa investerer i fiberselskabet Verdo, og snupper kunder fra Waoo i Randers og Hobro.

Verdo Tele og Stofa har indgået det de kalder “en strategisk samarbejdsaftale”.

Stofa køber en 25% ejerandel i Verdo og overtager derefter leverancerne af TV- og bredbånd til 11.000 snart tidligere Waoo-kunder.

Waoo beklager Verdos exit, men nåede ikke selv at lande en aftale, men forsikrer at det ikke påvirker det øvrige Waoo-samarbejde.

”Der er allerede dialog med forskellige mulige partnere om et strategisk samarbejde, men Verdo har ikke har haft den fornødne tålmodighed til at vente på, at den igangværende proces er nået til ende. Det ændrer dog ikke på, at vi fortsætter ufortrødent ad den kurs, der er udstukket for Waoo”, lyder det fra Jørgen Stensgaard, direktør i Waoo.

Hos Stofa er der glæde over den “skalp” der kom i hus i dag.

”Den her aftale er fremragende hele vejen rundt. Stofa får mere stordrift, Verdo Tele kan bedre fokusere på fiberudrulningen, kunderne får mere konkurrencedygtige produkter og så kan aftalen være med til at skærpe konkurrencen på markedet for tv og internet i Danmark”, fortæller Ole Fruekilde, topchef i Stofa.

Stofa overtager driften af Verdos fibernet, i Randers og Hobro, fra medio 2015. Fra begyndelsen af flyttes Verdos godt 11.000 kunder af bredbånd og TV over til Stofa.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.