Sony lancerer nu en bred palette af produkter der kan arbejde sammen som ét multirum musik-system med HD-lyd.
Sony er den sidste af de fire store elektronik-producenter der lancerer et multirum musiksystem, og det med en helhjertet satsning med en bred palette af produkter.
Fra små trådløse højttalere, over soundbars og soundbases, til AV-receivere og Hi-Fi-systemer. Alle kan de indgå i samme multirum-system i hjemmet.
I modsætning til Sonos, der har Sony valgt at bygge deres multirum op omkring HD-lyd, 24-bit high resolution audio, med indbyggede opskallerings-teknologier der forbedrer lydoplevelsen.
Benyt Bluetooth med LDAC (3 gange så meget data som standard Bluetooth) eller WiFi (dual band). Stream musikken med Google Cast eller Spotify Connect. eller fra din computer eller netværksserver i hires-kvalitet.
Systemet kontrolleres med Sonys SongPal App, hvor det er nemt at parre og gruppere højttalere.
Vil du have multirum fra den mobile enhed, så blot tryk på “cast”-knappen i din yndlings-musikapp på din Android-telefon eller -tablet, iPhone eller iPad. Herefter vælger du hvilken som helst højttaler eller gruppe af højttalere i din multi-room-opsætning – og så spiller musikken.
SRS-X99/X88 trådløse multi-room hires-højttalere
Den trådløse multi-room hires-højttaler SRS-X99 leverer 154W gennem et 2.1-kanals 7-højttalersystem.
Med NFC One-touch er det nemt at streame din musik med en hurtig berøring af din smartphone eller tablet. Du kan også få adgang til online-tjenester, med Google Cast TM og Spotify Connect, og nyde musikken på en højttaler – eller flere, hvis de er parret.
SRS-X99 kommer med Sony-teknologier som DSEE HX opskaleringsteknologi og en digital S-Master HX TM-forstærker, som minimerer støj.
Kommer i en mindre variant, SRS-X88, samt en batteridrevet udgave til musik på farten (SRS-X77).
HT-ST9 og HT-NT3 soundbars
Sony HT-ST9 soundbar
De to soundbars, HT-ST9 og HT-NT3, afspiller begge hi-res musik, og de understøtter begge LDAC TM, Google Cast og Spotify Connect.
HT-ST9 leverer en virtuel 7.1 surround med en samlet effekt på 800W. Der er indbygget subwoofer.
HT-XT3 soundbase
HT-XT3 er en soundbase, en lydkasse der placeres under TV’et. I forhold til en soundbar har højttaler-kabinettet mere volumen.
Den leverer 2.1 lyd og afspiller hi-res musik. fra koaksialhøjttalere, og der er indbygget subwoofer. Den samlede effekt er 350 Watt.
HT-XT3 er Google Cast Ready og har Bluetooth.
STR-DN1060/DN860 AV-receivere
Sony STR-DN1060 AV Receiver
De to 7.2-kanals AV-receivere, model STR-DN1060 og STR-DN860 giver ny styrke til din hjemmebiograf.
Der er gode forbindelsesmuligheder som. seks HDMI-indgange i DN1060 og fem i DN860.
Begge afspiller hi-res musik. Dette inkluderer DSD op til 5.6MHz 2ch (USB/Network), DSD 2.8 MHz 5.1ch (USB/Network/HDMI) og 24bit 192 kHz WAV (7.1ch) / FLAC (5.1ch).
Stream musik i høj kvalitet med LDAC TM, og nyd musik fra en række forskellige online-tjenester.
Med opskalering til 4K og HDCP 2.2 pass-through kan du nyde 4K-streaming.
Med skærmspejling kan du spejle din smartphone trådløst til dit tv, mens understøttelse af MHL 3.0 sørger for, at indholdet på din smartphone bliver gengivet i en detaljeret 4K.
Der er indbygget Bluetooth.
CM-SX7/CMT-SX7B trådløse hi-fi-lydsystemer
CMT-SX7 er er det moderne stereoanlæg, nu i en udgave der afspiller hi-res musik og kan indgå i det samlede multirum-system.
Der er CD-afspiller, USB-tilslutning, FM-radio, DAB og Spotify Connect. Dertil Google Cast.
CMT-SX7 kommer med Sony-teknologier som DSEE HX opskaleringsteknologi og en digital S-Master HX TM-forstærker, som minimerer støj.
Priser og tilgængelighed
De nye multi-room-kompatible AV-receivere vil være tilgængelige fra maj, de trådløse højttalere, soundbars, soundbases fra maj og hi-fi-lydsystemerne fra august.
- Sony CMT-SX7 kr. 4.600,-
- Sony CMT-SX7B kr. 5.150,-
- Sony SRS-X77 kr. 2.600,-
- Sony SRS-X88 kr. 3.600,-
- Sony SRS-X99 kr. 5.300,-
- Sony HT-NT3 kr. 6.150,-
- Sony HT-ST9 kr. 13.300,-
- Sony HT-XT3 kr. 4.300,-
- Sony STR-DN860 kr. 5.100,-
- Sony STR-DN1060 kr. 6.200,-
Enkelte musikstreaming-tjenester kræver en firmware-opdatering.