Forside * Nyheder

Philips TV mister game-streaming. Sony køber OnLive

-

 

Onlive streamer blockbuster-spil online, herhjemme også til Philips Android TV. Men snart er det slut, Sony har opkøbt og lukker tjenesten ned.

Det er ikke mange måneder siden at TP Vision, der producerer Philips TV, kunne åbne for et samarbejde med streaming-tjenesten for spil: OnLive.

Nu stikker Sony en kæp i hjulet for den aftale. De har nemlig købt OnLive og lukker tjenesten.

OnLive er – snart var – en uafhængig online-tjeneste der streamede spil til TV, computer, tablet og mobil. Dette inklusiv store “blockbuster”-titler. Selv kaldte de det “games on demand” – gamernes modspil til “video on demand”.

En anden feature ved OnLine er synkronisering på tværs af enheder, så et spil kan flyttes fra eksempelvis en tablet til den store tv-skærm – eller omvendt.

Sony slukker for OnLive d. 30. april 2015, og flytter dele af den ind under Gaikai PlayStation-streaming.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.