Forside * Nyheder

OnePlus og Cyanogen er gået fra hinanden

-

 

Teknologiske skillsmisser sker fra tid til anden, og senest har Cyanogen gjort det forbi med smartphone-producenten OnePlus.

Android-udgaven Cyanogen og smartphone-producenten OnePlus er gået fra hinanden. Det bekræfter topboss fra Cyanogen på konferencen “Global Mobile Internet Conference” i Beijing ifølge Android Authority.

OnePlus One slog sig ellers op på at sælge med Cyanogen preinstalleret, men nu er det slut.

Forklaringen fra Cyanogen er at de to selskaber havde forskellige mål og det førte til hvad de kalder “kollision af personligheder”. Det lyder som om der har været et skænderi eller to før brudet.

Cyanogen lægger da heller ikke skjul på hvad de mener om det “ægteskab”. De mener at OnePlus fik kickstartet deres brand internationalt pga. Cyanogen.

“Uden Cyanogen ville OnePlus have solgt én smartphone på de internationale markeder. De byggede deres eget brand op på ryggen af Cyanogen”, lød det fra bossen for Cyanogen, Kirt McMaster, på konferencen.

Nu er Cyanogen gået på jagt efter andre kinesiske smartphone-producenter som de kan samarbejde med, mens OnePlus har erklæret at de vil arbejde på egen Android-software fremover.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.