Forside * Featured

Ny Telenor satellit klar til 4K. Launch i aften

-


Illustration af satellitten THOR 7

 

Canal Digitals ejer Telenor er klar til at sende en ny satellit i kredsløb om jorden. Det sker efter planen i aften.

I aften er der count down for den nye satellit THOR 7, som Canal Digital Danmarks ejer, Telenor Broadcast sender op i rummet.

Den nye satellit skal give selskabet endnu mere kapacitet dels til tv-distribution, dels til maritimt bredbånd til skibe og olieboreplatforme.

Med satellitten, der skydes op fra Fransk Guyana, investerer Canal Digitals ejer 1,6 mia. norske kr. i at styrke fremtidens platform først og fremmest til maritimt bredbånd men også til blandt andet HDTV og Ultra-HDTV.

THOR 7 er udviklet af den amerikanske satellitgigant Space System/Loral (SSL). THOR 7 bliver skudt op i dag den 24. april fra Fransk Guyana i Sydamerika og bliver placeret på 1 grad vest 35.786 km ude i verdensrummet.

Thor II, den første satellit fra Telenor Satellite Broadcasting, blev lanceret i 1997. Siden da har Telenor leveret satellitkapacitet i høj kvalitet til både tv- og datatjenester. Thor 7 bliver en del af den samlede flåde af THOR-satellitter på 1 grad vest, som også tæller THOR 5 og THOR 6.

Canal Digital transmitterer direkte fra opsendelsen. Det er fra kl. 21:00 på kanalplads 277.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.