Harrison Ford, Luke og Leia er tilbage i den næste Star Wars film, The Force Awakens. Tjek den nye teaser-film her.
Fans af Star Wars må vente en del måneder endnu. Det er først til december at næste film i sagaen dukker op på det store lærred.
Men nu er Lucasfilm og Disney klar med teaser nr. 2. Så vi ikke glemmer at filmen er på vej.
I „Star Wars: Episode VII – The Force Awakens‟ er vi tilbage ved begyndelsen. Filmen tager afsæt i historien fra „Jedi-ridderen vender tilbage‟, hvor trioen med Luke Skywalker, Han Solo og Prinsesse Leia besejrede Kejseren og startede imperiets fald.
Det bliver et gensyn med skuespillerne fra dengang: Harrison Ford, Mark Hamill og Carrie Fisher som hhv. Han, Luke og Leia.
Bemærk iøvrigt at Luke taler på teaseren, og der siger: „The Force er stærk i min familie‟ … og fortsætter „Min far har den‟. Altså taler i nutid og ikke i datid. Hvem ved, måske har de også fundet en måde at genoplive Darth Vader. Men der er flere andre „clues‟ i den teaser.
„Star Wars: The Force Awakens‟ har biograf-premiere den 17. december 2015.
Filmen udgives iøvrigt også i IMAX-format, så den vil også kunne opleves i den nye IMAX-sal hos CinemaxX i København.
Hvis du ikke fik set 1. teaser, så er den med herunder.