Forside * Featured

Filmenes Spotify blev begravet i stilhed

-

 

Den svenske filmtjeneste Voddler blev kaldt filmenes svar på Spotify, men nu er den død og borte.

Det er ikke uden grund at den svenske filmtjeneste Voddler oprindelig blev kaldt filmenes Spotify.

For Voddler var en streaming-tjeneste for film, der i forretningsmodel mindede en del om det der kendes fra musiktjenester som Spotify.

Indholdet var både ældre og nyere Hollywood film. En del af dem kunne streames gratis, betalt af reklamer før filmene.

Senere indførte de et premium-abonnement, Voddler Plus, hvor man kunne slippe for reklamerne og samtidig fik filmene streamet i en bedre kvalitet.

Men nu er det slut. Filmtjenesten blev i stilhed lagt i graven her før påske, efter et samlet tab på 176 mio. svenske kroner siden starten i 2009.

Selskabet forsøger en rekonstruktion under konkursbeskyttelse, for at fortsætte som leverandør af streaming-løsninger. De vil sælge deres know-how indenfor streaming til andre.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.