Forside * Nyheder

Tesla Model S kan laves om til den fedeste James Bond-bil

-

For mange af os, der er født i halvfjerdserne, der ikke meget tvivl om, hvilken James Bond-bil, der er fedest.

Det må helt klart være den hvide Lotus Esprit fra ?The Spy Who Loved Me? fra 1977, der udover at have et for den tid ret futuristisk design, også kunne laves om til en u-båd.

Det gælder også for Elon Musk, der ud over at være stifter af PayPal og SpaceX også står bag Tesla-elbilerne. Han er faktisk så stor fan af den bil, at han har købt en af de originale rekvisit-biler fra filmen for mere end seks millioner kroner.

Men han har også vist sin begejstring på en anden måde, i Teslas største salgssucces, Tesla Model S. Hvis man holder T-knappen nede på bilens touchskærm, kan man indtaste en adgangskode. Og taster man 0-0-7, er det ikke længere en Tesla Model S, der kan ses på skærmen?men den hvide Lotus Esprit. Der bliver endda tilføjet en dybdemåler til de informationer, man kan få på skærmen.

Tesla fortæller til websitet Jalopnik, at dette easter egg har været ombord i softwaren i et års tid, men at det først er nu, folk er ved at opdage det. At folk er ved at blive opmærksomme på det, kan ses på Instagram.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.