Forside * Featured

Telia i offensiv: Sænker prisen på streaming TV

-

 

 

Telia tester markedet for kombineret bredbånd og streaming tv, og sænker deres priser markant. 

Telia går nu ud og tester markedet for tv-streaming med en ny kampagne. Her vil de tilbyder streaming TV til hvad de kalder “en langt billigere pris end konkurrenterne”.

Sidste år lancerede Telia sit Telia TV som en app med flow-tv, tv-on-demand og filmleje direkte på din mobil, tablet og laptop.

Nu tester Telia tv-pakker med bredbånd, til priser der ligger 200-300 kroner under konkurrenternes produkter:

“Priserne for tv er kun gået én vej, og det er op. Samtidig er streaming af film og tv vokset voldsomt, og det ser vi som et klart tegn på, at danskerne søger billigere alternativer til de alt for dyre tv-pakker, som de bliver prakket på i dag. Dette alternativ skal være Telia”, fortæller Christoph Nørgaard, privatkundedirektør i Telia.

De nye tv-pakker er tilgængelige fra i dag, og Telia ser frem til tv-kundernes respons:

“Siden vi sidste år lancerede det nye Telia TV, har vi fordoblet vores kundetal, så det har været en stor succes. Vi har lyttet til markedet og til debatten om de markante stigninger i priserne på tv. Danskerne ønsker billigere priser, og det giver vi dem nu. Derfor tror jeg også på, at vores billigere tv-pakker med bredbåndsforbindelse vil blive taget rigtig godt imod”, slutter Christoph Nørgaard.

 

Kanalpakker

TV-kanalerne kan ses på fladskærm, computer, tablet og smartphone. Op til 20 Mbit bredbånd er inkluderet i prisen. 


Tryk på billedet for at zoome

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.